Guacamole

Forfatter: Don Olsen

Guacamole

Ingredienser:

1 stor  avocado ell. 2 små

1 blommetomat

½ løg

1 serrano chili eller mere

½ – 1 lime

½ bundt koriander

salt

Tilbehør: eks. tortilla chips

Sådan gør du:

Skær avocadoen rundt om stenen og drej de to halvdele hver sin vej. Slå kniven ned i stenen og og drej, fjern stenen. Skrab kødet ud af avocadoen med en ske og kom det i en skål.

Skær limefrugten over og pres saften over avocado massen.

Drys salt over og mos det godt sammen med en kartoffemoser eller en gaffel.

Skær tomaten i fire dele, fjern kerner og væske. Skær nu tomaten først strimler og så i små terninger. Kom det i skålen.

Hak løget i små terninger, kom også det i skålen.

Skær serrano chilien på langs i to dele, fjern frø og hak chilien fint. Kom det i skålen.

Hak koriander fint (f.eks. med en persille hakker) og bland det hele godt sammen.

Serveres f.eks. med tortilla chips.

Hvis der er rester, glat overfladen kom godt med limejuice over. Dæk med film og opbevar det i køleskab. Hæld limejuice fra guacamolen før den spises. Limejuicen gør at guacamolen ikke bliver brun.