Remouladerelish med chili

Forfatter: Kristine Kromann

Kristines remouladerelish

Ingredienser:

1 kg grønne tomater

1½ kg agurker eller squash

½ kg pillede løg

En lille håndfuld saltede tallerkensmækkerfrø eller kapers

1 grøn peberfrugt eller et par milde grønne chili

50 g salt

1½ + 4 dl hvidvins- eller æblecidereddike

4 dl sukker

¾ dl sennepspulver

3 teskefulde karry

1 tsk atamon

Sådan gør du:

Kør alle grønsagerne igennem kødhakker eller foodprocessor og rør dem med saltet i en stor gryde. Lad det trække ca 10 min. og tilsæt herefter et par dl vand og 1½ dl eddike. Kog massen i 20 minutter.

Si massen og rør resten af eddiken i sammen med sukker, sennepspulver og karry.

Kog op igen og lad simre i 10 minutter. Tilsæt atamon og fyld relishen i rene sylteglas, skyllet med spiritus eller atamon.

Pulled Pork i Slow Cooker

Forfatter: Don Olsen

Ingredienser:

2 kg nakkekam

1 tsk. vegetabilsk olie

2 ¼ dl. Vivi`s Smoking Hot Barbeque Sauce (www.vivis-chili.dk) – eller anden røget barbecue sauce

½ dl. æblecidereddike

½ +  dl. grønsagsbouillon

1,2 dl. rørsukker

1 spsk. klar gul sennep (Colmanns f.eks.)

1 spsk. Worcestershire sauce

1 spsk. chile pulver Guajillo

1 spsk. chile pulver Ancho

1 spsk. chile pulver Pasilla

1 ekstra stort løg, hakket

2 store fed hvidløg, knuste – gerne flere

1 1/2 tsk. tørret timian

1 flaske Willemoes Belgisk Ale

8 hamburger boller

smør eller efter behov

Slow cooker

Kugle grill

Træpinde eller briketter og mequite flis.

Cole slaw som tilbehør eller hvad du foretrækker.

Sådan gør du:

I en gryde sauteres løg til de er klare. Kom hakket hvidløg i forsæt et par minutter. Tilsæt grønsagsbouillon, æblecidereddike, barbeque sauce, Worcestershire sauce, rørsukker. Lad det sime ved lav varme til sukkeret er opløst og tilsæt gul sennep, chile pulver guajillo, ancho og pasilla, tørret timian og tilsæt Belgisk Ale til det bliver en tykflydende sauce. Tilsæt evt. mere bouillon.  Denne sauce kan laves i forvejen.

Lad det køle af i skål der er stor nok til at nakkekammen kan ligge deri, uden at låget rører ved den. Kom marinaden over nakkekammen og dæk skålen. Lad den stå og trække på køl i 24 timer, hvor kødet vendes ca 4 gange undervejs.

Tænd grillen. Når den er klar lægges nakkekammen på risten og svitses på alle sider. Kom en håndfuld mesquite flis på kullene og læg låg på, så det kun ryger, i ca. 15 minutter eller længere hvis du ønsker kraftigere røgsmag.

Kom marinaden i en gryde og giv det et opkog. Kom nakkekammen i slow cooker. Sæt temperaturen på minimun og hæld marinaden over. Kom kogende vand/grønsagsbouillon i så det dækker. Læg låg på og lad simre i 6-8 timer indtil stegen er så mør at den kan trækkes fra hindanden med to gafler. Hvis den ikke er mør efter 8 timer, så kog den ½ time på højeste varme indtil den er.

Tag stegen op fra slow cooker og dele kødet ved hjælp af to gafler (store grill gafler). Kom pulled pork tilbage i slow cooker og rør kødet sammen med saucen.

Smør indersiden af begge halvdele af hamburger boller med smør. Læg bollerne, med smørsiden nedad, i en stegepande over medium varme og steg til de er gyldenbrune. Kom pulled pork ind i de ristede boller, samt cole slaw.