Mango-ananas chilisauce

Forfatter: Jette Sallingboe

Ingredienser:

1 ananas

1 mango

2 røde pebre

chili efter smag, jeg brugte citronchili

2-3 fed hvidløg

1 løg

1-2 dl æblecider eddike

sukker

salt

peber

muskat

spidskommen.

Evt. Atamon

Sådan gør du:

Gør grøtsagerne rene og skær dem i mindre stykker.

Kom dem i en gryde sammen med eddike og chili og lad det koge lidt.

Blend saucen og kog op igen.

Smag til med sukker, salt, peber, muskat og spidskommen.

Konserver evt. med Atamon og fyld på rene, skoldede glas.

Orange Hot Sauce

Forfatter: Tina Ellegaard Poulsen

Tinas flotte saucer

Saucen er den orange i midten på billedet

Ca 1 L sauce

Ingredienser:

3 mango

3 gulerødder

4 forårsløg

3 fed hvidløg

3 Bhut Orange Copenhagen, eller andre chili efter smag

½ dl limejuice

3 spsk ris eddike

1 tsk salt

Sådan gør du:

Skræl og skær mango i tern. Riv gulerødderne og snit forårsløg i skiver. Rens chilierne og smid det hele i blenderen og blend det rigtigt fint.

Hæld det hele over i en gryde og tilsæt resten af ingredienserne og bring det i kog. Skru ned for varmen og lad det simre i 10 minutter.

Skold dine flasker og skyl med atamon, før du hælder saucen i.

Velbekomme

Bee sting hot sauce

Forfatter: Tina Ellegaard Poulsen

Tinas flotte saucer

Saucen er den gule til højre på billedet.

Giver cirka 2 liter

Ingredienser:

800 g ananas i tern

3 mango

Reven skal af en appelsin

Kødet af en appelsin

½ dl limejuice

3 cm ingefær

½ dl riseddike

1 dl æblecidereddike

½ tsk salt

3 spsk akaciehonning

1 tsk gurkemeje

1 strøgen tsk stødt anis

1 tsk lakrids granulat

2 Bhut Orange Copenhagen, eller andre chili efter ønske

Sådan gør du:

Skær frugterne i tern. Put det hele op i en skål. Riv skallen af en økologisk appelsin deri og skræl derefter appelsinen og smid skrællen væk – put appelsinkødet i skålen. Vi vil ikke have den bitre hvide hinde med.

Tilsæt de øvrige ingredienser. Nu kan du enten vælge at blende det hele først, eller putte det i en gryde og vælge stavblenderen til sidst. Jeg gjorde det første.

På den måde skal det nemlig ikke koge helt så længe. Og ellers kog det hele mørt og brug så stavblenderen.

Skold dine glas eller flasker og skyl dem i atamon, før du hælder den varme sauce deri.

Velbekomme