Guacamole

Forfatter: Don Olsen

Guacamole

Ingredienser:

1 stor  avocado ell. 2 små

1 blommetomat

½ løg

1 serrano chili eller mere

½ – 1 lime

½ bundt koriander

salt

Tilbehør: eks. tortilla chips

Sådan gør du:

Skær avocadoen rundt om stenen og drej de to halvdele hver sin vej. Slå kniven ned i stenen og og drej, fjern stenen. Skrab kødet ud af avocadoen med en ske og kom det i en skål.

Skær limefrugten over og pres saften over avocado massen.

Drys salt over og mos det godt sammen med en kartoffemoser eller en gaffel.

Skær tomaten i fire dele, fjern kerner og væske. Skær nu tomaten først strimler og så i små terninger. Kom det i skålen.

Hak løget i små terninger, kom også det i skålen.

Skær serrano chilien på langs i to dele, fjern frø og hak chilien fint. Kom det i skålen.

Hak koriander fint (f.eks. med en persille hakker) og bland det hele godt sammen.

Serveres f.eks. med tortilla chips.

Hvis der er rester, glat overfladen kom godt med limejuice over. Dæk med film og opbevar det i køleskab. Hæld limejuice fra guacamolen før den spises. Limejuicen gør at guacamolen ikke bliver brun.

Grøn Mole (Cerdo de Mole Poblano Verde)

Forfatter: Don Olsen

Grøn Mole - 15 - Servering

Ingredienser:

3 spsk. olivenolie og 3 spsk. svinefedt (kan erstattes med olie)

1⁄2­ – 3⁄4 kg. udbenet svinekød – skulder/nakkekam, samt en svine knogle

1⁄2 stort løg eller 1 lille

4 fed hvidløg

1 poblano

1 jalapeno

1 arbol chile

1 morita chile (chipotle) morita er den mindste art af jalapeno og stærkere end chipotle

200 g. tomatillos

1 lime

2 1⁄2 dl. grønsagsbouillon

1⁄2 bundt koriander

mel

salt

Sådan gør du:

Rens tomatillos for skaller og skyl dem.

Skyl poblano og jalapeno og tør dem.

Rens løg og skær dem i mindre stykker.

Lad hvidløgsfed blive i skallen (nem at rense når kogt).

Tør arbol & morita chile med en tør klud og fjern stilkene.

Kom tomatillos, løg, hvidløg, lime, (jeg kogte lime ved et uheld den fik en bedre smag af dette), arbol & morita chile i en gryde med vand der kun lige dækker. Lad det simre I 10 -­15 min.

Imns det simrer ristes poblano & jalapeno til skindet er sort plettet, enten på en tør pande eller over gasblus/grill. Kom dem herefter i en plastikpose (jalapeno vil være ristet og klar til dette først) i 15 min.

Hæld vandet fra tomatillos (gem det) og gem tomatillos i en skål. Kom kogevandet tilbage i gryden sammen med 1 svineknogle og bouillon terning kog i 1⁄2 time.

Rens poblano & jalapeno for sort skind med en kniv og fingrene. Rens poblano for frøstol og skyl frøene af og samtidig skylles rester af skindet af. Skær dem i mindre stykker, de kogte ligeså. Fjern skallen fra hvidløgene. Skyl koriander og kom det hele i en blender.

Del lime og pres saften i og fyld også 2 1⁄2 dl. af bouillonen i.

Blend det til en fin pure, smag til med salt.

Hak fedtet og smelt fedtet med olie på en stegepande.

Skær kødet i ca. 2 cm. terninger. Vend kødet i mel så det er godt dækket. Når fedtegreverne er gydne, steges kødet til det er brunet på alle sider. Kom kødet i en gryde og steg i 1 minut imens du koger stegepanden af med bouillon. Hæld det over kødet i gryden og kog uden låg til bouillon er kogt væk og det steger i sit eget fedt – det tager ca. 3­5 min. med omrøring.

Rør salsaen i og lad det simre med låg i 1 – ­1 1⁄2 time eller til det er mørt, ved jævnlig omrøring. Hvis molen (saucen) bliver for tyk, tilsæt lidt bouillon eller vand.

Serveres straks med hvad du foretrækker.

Forslag: Mexicanske hvide ris & stegte bønner samt maijstortilla & salsa. Kold øl.

Jeg havde frito frijoles (stegte bønner) & maijstortilla og da jeg skulle spise med June (June spiser ikke stærk mad). Jeg lavede grøn avocado salsa med BOC til mig selv.

Der er nemmere at tilsætte stærk chile end at fjerne styrken.

For variation udskift jalapeno med 1 lille dåse chipotle en adobados.

Klik på et billede herunder for at se det i stort format. Der kan bladres ved hjælp af piletasterne.

Grøn avocadosalsa med BOC

Forfatter: Don Olsen

Grøn avocado salsa med BOC - 7

Ingredienser:

1 avocado

3 store ell. 6 små tomatillo

3 fed hvidløg/ell. 3 terninger hvidløgspulver (3 tsk.)

1 jalapeno chile

1 BOC chili frisk/ell. tørret

½ bundt frisk koriander

saft af 1 stor lime ell. 2 små

salt efter smag

Sådan gør du:

Rens tomatillo for skal, jalapeno & BOC for stængel og skyl koriander.

Kom tomatillo, jalapeño, BOC & hvidløg i deres skal i en gryde med kogende vand. Kog tomatillos i 15 minutter, chilierne i 10 minutter, tørret BOC & hvidløg i 5 minutter. Dræn og lad det hele køle af.

Skær rundt om avocadostenen og drej de to halvdele hver sin vej. Slå kniven ned i stenen og drej – fjern stenen. Skrab avocadokødet ud med en ske og kom det i blenderen.

Rens hvidløg for skal, skær tomatillo, jalapeño & BOC i mindre stykker og kom det i blenderen sammen med limesaft, skyllet koriander og salt.

Blend på høj hastighed til det har en cremet konsistens.

Kan holde sig 1-2 dage i køleskab.

Klik på et billede herunder for at se det i stort format. Der kan bladres ved hjælp af piletasterne.

Don O Salsa

Oprindelig forfatter: Don Olsen

Den glade formidler: Verner Nørby

Don O salsa - 3

Opskriften her må betragtes som en ”grundopskrift”, der ikke nødvendigvis skal følges slavisk…

Jeg plejer at lave den lidt efter hvad jeg lige har ved hånden og/eller hvad jeg kan få fat i. Til denne her udgave, som ca giver 1 liter færdig salsa, har jeg brugt følgende:

Ingredienser:

8 stk. Bhut Orange Copenhagen chili

7 stk. grønne (umodne) Rocoto chili

16 stk. små/mellemstore grønne (umodne) Pimenta de padron chili

7 stk. tomater (blomme)

4 stk.rødløg

3 hele hvidløg

Et bundt friske korianderblade

Saften af 1 stk. limefrugt

1 lille spsk. groft salt

Sådan gør du:

Alle ingredienser (undtagen de sidste 3) grilles og røges, til det hele får farve og bliver tilpas ”branket”.

Til røgningen bruger jeg Mesquite røgeflis, som jeg smider oven på kullene imens der grilles.

Hvis noget er blevet grillet for hårdt og er blevet pletvist branket – det er næsten umuligt at undgå – kan man med fordel lige fjerne det sorte sådan at kun de ‘godt stegte’ dele kommer med videre.

Det hele puttes herefter i blenderen, sammen med korianderbladene, limesaft og salt. Det blendes fint eller groft som du nu kan lide det og er nu færdig til brug.

Styrken på salsaen, kan varieres efter smag, ved at vælge hhv. mildere og stærkere chilier.

Denne her opskrift giver en salsa som ligger i den stærke ende. Det meste salsa bruger jeg til at putte oven på pålæg.

God appetit!

Klik på et billede herunder for at se det i stort format. Der kan bladres ved hjælp af piletasterne.

Kristines chili-citrus-sirup

Forfatter: Kristine Kromann

image001

Ca. 3 dl.

Ingredienser:

En god håndfuld chili med citrusaroma (fx en blanding af Habanero Limon, Toftegårds Citronchili, Golden Cayenne og Criolla Sella)

Saft og skal af 2 øko citroner + 2 øko limefrugter

Ca. 1 dl vand

Ca. 200 g rørsukker + 2 spsk. Glukose (siruppen bliver gylden-karamelfarvet pga. rørsukkeret. Hvis du ønsker den mere lys, kan du bruge hvidt sukker i stedet for).

Sådan gør du:

Tag stilkene af chilierne og hak dem i en hurtighakker, eller forsigtigt i en blender. De skal ikke blive fuldstændig findelt eller mos.

Kog alle ingredienser sammen i en gryde i ca. 10 – 15 min. alt efter hvor tyk du kan lide din sirup. Husk at siruppen tykner lidt når den køler af. Smag til om der skal mere sødt, surt eller stærkt i. Hvis du tilsætter mere chili eller sukker, skal du lige koge siruppen igennem i ca. 5 min. for at dræbe bakterier og/eller undgå sukkerkrystaller i siruppen.

Tag gryden af varmen og tilsæt atamon. Hæld på en ren flaske og sæt låg på med det samme.

Orange Hot Sauce

Forfatter: Tina Ellegaard Poulsen

Tinas flotte saucer

Saucen er den orange i midten på billedet

Ca 1 L sauce

Ingredienser:

3 mango

3 gulerødder

4 forårsløg

3 fed hvidløg

3 Bhut Orange Copenhagen, eller andre chili efter smag

½ dl limejuice

3 spsk ris eddike

1 tsk salt

Sådan gør du:

Skræl og skær mango i tern. Riv gulerødderne og snit forårsløg i skiver. Rens chilierne og smid det hele i blenderen og blend det rigtigt fint.

Hæld det hele over i en gryde og tilsæt resten af ingredienserne og bring det i kog. Skru ned for varmen og lad det simre i 10 minutter.

Skold dine flasker og skyl med atamon, før du hælder saucen i.

Velbekomme

Bee sting hot sauce

Forfatter: Tina Ellegaard Poulsen

Tinas flotte saucer

Saucen er den gule til højre på billedet.

Giver cirka 2 liter

Ingredienser:

800 g ananas i tern

3 mango

Reven skal af en appelsin

Kødet af en appelsin

½ dl limejuice

3 cm ingefær

½ dl riseddike

1 dl æblecidereddike

½ tsk salt

3 spsk akaciehonning

1 tsk gurkemeje

1 strøgen tsk stødt anis

1 tsk lakrids granulat

2 Bhut Orange Copenhagen, eller andre chili efter ønske

Sådan gør du:

Skær frugterne i tern. Put det hele op i en skål. Riv skallen af en økologisk appelsin deri og skræl derefter appelsinen og smid skrællen væk – put appelsinkødet i skålen. Vi vil ikke have den bitre hvide hinde med.

Tilsæt de øvrige ingredienser. Nu kan du enten vælge at blende det hele først, eller putte det i en gryde og vælge stavblenderen til sidst. Jeg gjorde det første.

På den måde skal det nemlig ikke koge helt så længe. Og ellers kog det hele mørt og brug så stavblenderen.

Skold dine glas eller flasker og skyl dem i atamon, før du hælder den varme sauce deri.

Velbekomme

Burning grasshopper hot sauce

Forfatter: Tina Ellegaard Poulsen

Tinas flotte saucer

Saucen er den flotte grønne på billedet.

Ca. 1/2 liter

Ingredienser:

8 små sure grønne cherrytomater
2 glas grønne sødsyltede tomater
2 kiwi
4 jalapeño
1/2 tsk salt
3 spsk lime juice
2 spsk ris eddike
1/2 dl vand

Sådan gør du:

Skær frugterne i mindre stykker og put i blenderen. Tilsæt resten af ingredienserne og blend det hele sammen. Konsistensen bestemmer du. Jeg blender kun så det stadig er lidt klumpet.

Dette er en kold sauce, der smager fantastisk frisk og lækker. Den kan holde sig et par uger i køleskabet.