Glühwein med chili

Forfatter: Kristine Kromann

Kristines glühwein

I et glas lægger du:

2 hele nelliker

1 stykke kanelstang på et par cm

1 kardemommekapsel, som lige er klemt så den har åbnet sig

½ – 1 tsk citronsaft

Tørret hel eller snittet chili efter smag. Jeg bruger 1 tørret mediumstærk chili.

Tilsæt 1 – 2 tsk. honning og fyld glasset op med en rest rødvin fra igår.

Varm ca. 1 minut i mikroovn og læg en skive af en usprøjtet appelsin i glasset.

Drik din Glühwein mens du bager småkager eller laver andre juleaktiviteter i dit køkken.

Velbekomme.

Verdens bedste pebernødder med chili

Forfatter: Karin Philbert Engel

Karins pebernødder

Ingredienser – til ca 6 plader:

400 g mel

250 g smør

200 g sukker

2 spsk mørk sirup

1 æg

1 hel chilifrugt – styrke efter behag og smag ( chiliflager kan også anvendes)

2 tsk natron ( eller 1 tsk bagepulver og 1 tsk. hjortetakssalt)

2 tsk stødt ingefær

2 tsk stødte nelliker

3 tsk stødt kanel

3 tsk stødt kardemomme

1/2 tsk stødt sort peber

(Alt gerne med top hvis man elsker krydderier)

Sådan gør du:

Smelt smørret i en gryde og hak den friske chili heri. Lad simre 10 min og trække 10 min.

Si det ned i en skål med sukkeret og pisk det godt sammen. Tilsæt æg og sirup, og pisk det med.

Bland alle tørre krydderier og hævemiddel godt sammen med melet, og sigt det i blandingen og ælt alt godt sammen.

Kan evt. hvile i køleskab, men det er ikke nødvendigt…

Tril lange tynde stænger, og skær dem i skiver ca. 1 x 1 cm, og sæt dem på pladen med 1 1/2 – 2 cm mellemrum, da de hæver godt op.

Bages ved 180 gr i ca 10-12 min, eller til de har let gylden farve.

Blommechutney

Forfatter: Nanna Svendsen

Nanas blommechutney - 8

Ingredienser:

120 g. skalotteløg

200 g. lys muscovadosukker

2 dl. æbleeddike

25 g. Pimentaõ Africano (eller anden habanero chili)

½ tsk. stødt spidskommen

½ tsk. stødt koriander

½ tsk. stødt kardemomme

1 fed hvidløg

500 g. blommer

Sådan gør du:

Løg, hvidløg og chili snittes fint og koges med sukker, eddike og krydderier til sukkeret er smeltet og løgene faldet lidt sammen.

Blommerne befries for sten og skæres i mindre stykker som kommes i gryden.

Det hele koges ind til ca. 6 dl. og smages til med salt.

Spises med det samme eller kommes på glas. Kan evt. tilsættes atamon for længere holdbarhed.

Dette var vinderen af saucekonkurrencen på Chilifestival 2014.

Klik på et billede herunder for at se det i stort format. Der kan bladres ved hjælp af piletasterne.