Citrus-havrekager med chili – glutenfri

Forfatter: Karin Vemgaard

havregrynskager

Ingredienser:

100 gr. havregryn

75 g smør

Saft af 2 appelsiner

Saft af ½ citron

1 dl blå finax (glutenfri mel) – alternativt kan bruges almindeligt hvedemel

½ dl kartoffelmel

1 æg

150 gr. sukker

1 tsk. natron

½ spiseske vaniljesukker

Chiligranulat efter smag.

Sådan gør du:

Smelt smørret og bland det i havregrynene.

Tilsæt saften af appelsin og citron, lad det trække i 15 min eller mere. Dejen må ikke være helt flydende, nærmest som en grød.

Pisk æg og sukker meget luftig og bland det i havregryn massen.

Tilsæt mel, natron, vanilje, og chili pisk det godt sammen.

Sæt kagerne på bageplade straks, brug en stor teskefuld til hver og sæt dem ikke for tæt, de flyder ud.

Bag dem ved 200 grader i ca. 10 min, de skal være pæne gyldenbrune.

Sæt dem på en rist til afkøling lad dem blive helt kolde, før du kommer dem i en tæt kagedåse.

Glühwein med chili

Forfatter: Kristine Kromann

Kristines glühwein

I et glas lægger du:

2 hele nelliker

1 stykke kanelstang på et par cm

1 kardemommekapsel, som lige er klemt så den har åbnet sig

½ – 1 tsk citronsaft

Tørret hel eller snittet chili efter smag. Jeg bruger 1 tørret mediumstærk chili.

Tilsæt 1 – 2 tsk. honning og fyld glasset op med en rest rødvin fra igår.

Varm ca. 1 minut i mikroovn og læg en skive af en usprøjtet appelsin i glasset.

Drik din Glühwein mens du bager småkager eller laver andre juleaktiviteter i dit køkken.

Velbekomme.

Abrikosmarmelade med chili og hyldeblomst

Forfatter: Kristine Kromann

Kristines abrikosmarmelade

Ingredienser:

250 g tørrede abrikoser

skal og saft af 1/2 usprøjtet citron

100 g sukker

2 dl vand

1 dl koncentreret hyldeblomstsaft

1 Habanero Orange og 3 Aji Dulce Amarillo

Evt. Atamon

Sådan gør du:

Hak abrikoserne groft.

Vask citronen og riv det yderste af skallen på et fint citrus-rivejern. Prøv at undgå at få den hvide bitre del med.

Kom hakkede abrikoser, sukker, væske, chili, citronskal og -saft i en gryde.

Lad det hele trække mindst 1/2 time, gerne i nogle timer.

Kog marmeladen i ca. 15 minutter med låg på gryden.

Tag gryden af varmen og blend til en helt fin marmelade.

Smag til om der mangler sukker eller chili og tilsæt evt ekstra. Hvis der tilsættes ekstra, skal marmeladen lige koge igennem igen, pas på, for nu kan det let brænde på.

Konserver evt. og hæld marmeladen på rene glas.

Hyldeblomstsaften kan erstattes med vand, så tilsættes lidt ekstra sukker.

Marmeladen kan krydres efter ønske, fx med vanille, kardemomme eller muskatnød.

Kristines chili-citrus-sirup

Forfatter: Kristine Kromann

image001

Ca. 3 dl.

Ingredienser:

En god håndfuld chili med citrusaroma (fx en blanding af Habanero Limon, Toftegårds Citronchili, Golden Cayenne og Criolla Sella)

Saft og skal af 2 øko citroner + 2 øko limefrugter

Ca. 1 dl vand

Ca. 200 g rørsukker + 2 spsk. Glukose (siruppen bliver gylden-karamelfarvet pga. rørsukkeret. Hvis du ønsker den mere lys, kan du bruge hvidt sukker i stedet for).

Sådan gør du:

Tag stilkene af chilierne og hak dem i en hurtighakker, eller forsigtigt i en blender. De skal ikke blive fuldstændig findelt eller mos.

Kog alle ingredienser sammen i en gryde i ca. 10 – 15 min. alt efter hvor tyk du kan lide din sirup. Husk at siruppen tykner lidt når den køler af. Smag til om der skal mere sødt, surt eller stærkt i. Hvis du tilsætter mere chili eller sukker, skal du lige koge siruppen igennem i ca. 5 min. for at dræbe bakterier og/eller undgå sukkerkrystaller i siruppen.

Tag gryden af varmen og tilsæt atamon. Hæld på en ren flaske og sæt låg på med det samme.