Forfatter: Kristine Kromann
Ingredienser:
1 glas soltørrede tomater i olie
Friske røde chili – mængde og styrke efter smag
Evt. ekstra cayennepeber
5 – 6 fed hvidløg
2 røde snackpeber
2 spsk. balsamicoeddike
1 spsk. granatæblesirup
1 tsk. citronsaft
2 – 3 tsk. garam masala, gerne den udgave med hele krydderier
1 tsk. salt
1 spsk. honning
1 – 2 store dåser tomat pure
ca. 2 dl neutral olie, fx rapsolie
Evt. konserveringsmiddel
Sådan gør du:
Skær chili, hvidløg og peberfrugt ud i grove stykker, og kog dem i 10 min ved svag varme sammen med balsamicoeddike, granatæblesirup, citron, salt og honning.
Rist og blend imens garam masalaen, hvis du bruger hele krydderier.
Blend alt sammen, og tilsæt evt. ekstra olie, hvis du ønsker en tyndere konsistens.
Smag til efter behov med ekstra cayenne, granatæblesirup, salt og eller honning.
Hæld på rene, skoldede glas.
Jeg laver saucen tyk som en blød pasta. Det gør den meget anvendeligt, og til shawarmasauce kan man blande ekstra olie i når man skal bruge den.