Forfatter: Nanna Svendsen
Ingredienser:
125 g. skrællet ingefær
Saft og skal af 1 citron
2½ dl vand
4 dl sukker
1 BOC
Evt. atamon
Sådan gør du:
Ingefæren hakkes fint, citronen vaskes og skrælles med kartoffelskræller eller juliennejern.
Ingefær, citronskal og -saft koges med vandet til det er godt gennemkogt, afkøles og trækker evt. natten over.
Sigtes gennem et klæde og der vrides for at få de sidste dråber med.
Koges op med sukkeret og finthakket chili.
Lad det simre et par minutter inden det tages af varmen.
Er du til atamon er det nu det skal i.
Kommes på flasker, der lukkes straks.
Note:
Ginger Boc Sirup er helt fantastisk på pandekager, i dessinger, marinader og som sirup i drinks.
Har du ondt i halsen, så prøv med et par skefulde i en kop varm the.
Den er også god at hælde over en sandkage, lige når den tages ud af ovnen.
Ideerne er mange, finder du på noget nyt, vil jeg meget gerne høre om det.
Hej Nanna
Din opskrift lyder rigtig lækker og jeg bliver nødt til at prøve den 🙂 Har du erfaring med om man kan bruge ingefær der har været frosne til at lave siruppen?? Jeg har haft frosset nogle flotte friske ingefær ned som jeg ikke kunne nå at bruge.
Og – er det nødvendigt at skrælle ingefæren (her tænker jeg både på, hvis det er friske ingefær som frosne ingefær) når det nu alligevel skal sigtes igennem et klæde
Herlighilsen
Ulla
Hej Ulla
Dejligt at du har lyst til at prøve kræfter med min opskrift.
Jeg har aldrig prøvet at fryse ingefær, men jeg tror ikke at det er et problem at bruge det frosset her.
Jeg skræller altid ingefær, fordi jeg ikke kender produktions metoden og ikke ved om de er efterbehandlet med noget som jeg ikke har lyst til at spise.
Held og lykke med din sirup.
?Nanna.