Stærke kyllinger

Forfatter: Nanna Svendsen

staerke_kyllinger 7

Ingredienser:

1 hønseæg

Chiliolie

Salt + eddike

Vagtelæg

Purløg

Chili

Ørredrogn

Frisk koriander

Sådan gør du:

Rør en god chilimayonnaise af hønseæggeblomme, eddike, salt og olie.

Kog vagtelæggene til de er hårdkogte, køl dem af og pil dem.

Skær toppen af vagtelæggene, skrab forsigtigt blommen ud og rør

blommerne med chilimayonnaise. Smag evt. til med mere chili.

Kom mayonnaise blandingen i en sprøjtepose og fyld den tilbage i

æggene. Saml kyllingerne og pynt. Purløg til øjne og frisk chili til næb.

Anret i reder af ørredrogn og pynt med frisk koriander.

Velbekomme

 

Klik på et billede herunder for at se det i stort format. Der kan bladres ved hjælp af piletasterne.

Brie med chili

Forfatter: Anita Goltermann

Anitas brie

Ingredienser:

En brie-ost

Friske chili i styrke og mængde after din smag og humør

Sådan gør du:

Rens og hak dine chili mellemfint.

Del brien på midten.

Skær med en smørekniv rundt langs kanten på brien – et lille stykke inde – sådan at al ostemassen i midten løsnes så meget som muligt. Lirk forsigtigt massen ud af brien med smørekniven eller en ske.

Pres chilien ned i ostemassen som du gravede ud – fordel den godt. Du kan evt. også lave nogle små ‘lommer’/snit med kniven hvor du fylder chili i.

Skub forsigtigt ostemassen på plads i ‘skallen’ igen og saml brien så den igen er pæn og rund.

Hvis man har en stor brie, kan man i stedet skære et ‘låg’ af (hele toppen) på ca 1 cms tykkelse, fylde chilien ned i brien i små lommer/snit og evt. smøre lidt på overfladen og herefter lægge ‘låget’ på igen.

Kan spises med det samme og opbevares på køl indtil den er spist op.

Velbekomme!

Velkommen til ny side med chili-opskrifter

Velkommen til opskriftsiden hørende til Chili DK på FB.
Siden her vil blive brugt til at publicere medlemmernes chili-opskrifter og de vil ligge i både sorteret og søgbar form. FB er god til mange ting, men som opskriftssamling er det noget rod. Derfor vil du altid let kunne finde rundt her på websitet og på den tilhørende FB side (https://www.facebook.com/chiliopskrifterDK) vil du hurtigt kunne se de sidste nye opskrifter.

Vi håber at du vil være med til både at bidrage med nye opskrifter og nyde de mange lækre opskrifter som andre brugere har lavet.
Tag fat i Vivi fra Chili DK for at få en opskrift publiceret på websitet.
Senere vil der blive mulighed for selv at kunne uploade opskrifterne.